Mottaker: | HANS SCHRØDER |
Datering: | 18. desember 1888 |
Sted: | MÜNCHEN |
Tekstvarianter | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf, epub, kindle | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om brevene |
Faksimile |
Herr teaterchef Schrøder!
Forhåbentlig har De gennem mit telegram fra i søndags fået meddelelse om at jeg er enig med Dem angående rollebesætningen i «Fruen fra havet». «Bolette» kommer altså til at spilles af
frøken Brun, «Hilde» af
frøken Juell, «Lyngstrand» af herr Schancke og «Ballested» af herr Johannes Brun, hvis hans helbred tillader det, – i andet fald af herr Klausen.
Herr Schancke kender jeg ikke som skuespiller; men jeg håber det vil lykkes ham at finde og gengive det rette udtryk for det stilfærdig fornøjede, som skal lyse ud af «Lyngstrand». «Hilde» er heller ikke så lige til at fremstille. Det må vel forståes at det dæmoniske drag, som går igennem hende, for en væsentlig del har sit ophav i hendes barnlige
altid utilfredsstillede længsel efter at vinde «Ellida»s hengivenhed.
Faksimile |
Herr Hansson må ikke af «Bolette»s og «Hilde»s yttringer om hans udséende lade sig forlede til at fremstille «Arnholm» som virkelig gammel eller affældig. Det er bare de unge piger, hvem han forekommer så. Noget tyndhåret er han blevet, og lidt medtagen af skolegerningen, – det er det hele. –
I mit forrige brev har jeg nok i et enkelt punkt udtrykt mig mindre tydeligt og skal derfor her give en forklaring. Kammerherre Fallesen har ikke udtrykkelig forlangt at mit nye stykke skal opføres først i København. Men da han altid før har brugt at fremsætte denne fordring, så var jeg forberedt på at det samme vilde ské også denne gang. Hidtil har jeg dog ikke hørt noget derom. Da imidlertid forhandlingerne mellem ham og mig indtil nu har indskrænket sig til et telegram fra hver side, så kan det godt hænde at kravet på prioritetsret kommer bagefter. Dog nærer jeg ingen tvil om at jeg i så fald skal få ham til at
frafalde samme. Han har jo før vist sig meget medgørlig også i denne henséende.
Faksimile |
Jeg forudsætter dog at hensynet til at få stykket først frem ikke bliver det bestemmende for Kristiania teater, men at man vil sætte al kraft på at bringe det frem i fuldfærdig og i muligst fuldkommen fremstilling og med et til stykkets grundstemning svarende udstyr.
Deres ærbødigst forbundne
Henrik Ibsen.